Fra kommunale bookingplatforme og lagersystemer til webshops og AI-værktøjer. 8 af projekterne drifter stabilt i dag, og hver case fortæller åbent, hvem der gjorde hvad.
Kompan LagersystemPWA · Supabase · QR-scanning · Bluetooth-printSkærmbillede på vej
Internt system der holder styr på værktøj, maskiner, salgsvarer og forbrugsvarer: alt materiel får en QR-mærkat printet direkte fra browseren, udlån dokumenteres med fotos, og maskiner serviceres efter reelle driftstimer i stedet for gætværk.
For Odder Kommune byggede jeg platformen bag Frivilligbussen: ældre borgere bestiller gratis transport uden at skulle oprette login, systemet foreslår selv en ledig frivillig chauffør, og alle parter ser den samme opdaterede plan i realtid.
Fast tilknyttet: driftssystem, hjemmeside, prismotor og integrationer
Det her er ikke ét projekt med en slutdato. Det er en fast plads i en servicevirksomheds uge, hvor der typisk kører tre til fire spor på samme tid: driftssystemet, hjemmesiden, prismotoren og de integrationer, der binder det hele sammen. Fordi det er den samme mand, der bygger sporene, deler de kode i stedet for at drive fra hinanden.
Hjemmeside og bookingplatform til guidede vandreture
Platformen bag Eventyr i Højderne: tre guidede vandreture med rigtige GPS-ruter, højdeprofiler og praktisk info, som kunden selv vedligeholder i sit eget admin. Tilmelding, venteliste og pladsoverdragelse er bygget færdigt, og hele stakken kører selvhostet i EU.
Nyt website for A-Kæden: fem netværksklubber i Aarhus og København og otte firmaevent-formater fra Basecamp i Højbjerg. Alle sider bygges statisk fra ét datasæt, og en indholdsvagt i koden blokerer lancering, hvis tal eller citater, kunden ikke har godkendt, er på vej i luften.
Platform: lead-routing, elpriser og AI-indholdssystem
En platform der samler henvendelser fra boligejere og fordeler dem automatisk til de rigtige energipartnere efter regler, kapacitet og dubletkontrol. Med time-for-time elpriser, prisalarmer som push-beskeder og et AI-indholdssystem, hvor mennesker godkender alt før publicering.
En komplet dansk webshop for herretøjsbrandet Vincent Diez: produktvarianter og bundles, checkout med PensoPay, fragt via Shipmondo og et admin-panel, der styrer alt fra pluk og pak til refundering og tracking. Uden månedlige platformslicenser.
For festskuespilleren bag figurer som Det Skøre Pizzabud og Strisser Kalle byggede jeg gangifesten.dk: en bookingdrevet hjemmeside med over 35 SEO-indholdssider og et skræddersyet CMS, hvor Peter selv redigerer sider, billeder og tekster med versionshistorik.
For tegnestuen med speciale i kulturarv og kulturmiljøer byggede jeg et porteføljesite med eget CMS: tegnestuen uploader selv projekter og nyheder, krediterer fotografer og styrer forsiden, mens de store arkitekturbilleder serveres hurtigt via CDN.
Som frivillig spejderleder byggede jeg gruppens materielsystem: alt fra telte til gryder er registreret med QR-koder, udlån logges med forventet retur, pakkelister til ture genereres fra systemet, og køkkenet overvåger udløbsdatoer og lav beholdning.
Mit eget maskinrum: et system der nedbryder kravspecifikationer til opgaver, sender hver opgave til den rigtige AI-model eller det rigtige værktøj, holder øje med budgettet og spørger mig om lov på Telegram, før noget kritisk sker. Det er her, jeg tester AI-agent-mønstre, før jeg anbefaler dem til kunder.